NEDRE EIKER 1895 – I går var jeg en tur på Eiker Arkiv og bladde litt i ei gammel bok fra 1895. Det var morsomt å lese og jeg avfotograferte det som står om Nedre Eiker. Kommet hjem leste jeg mere av det og fant det så interessant at jeg ville skrive det av.
Den gangen bodde det bare 3470 innbyggere i Nedre Eiker
********
Om Nedre Eker herred i 1895:
Nedre Eiker blev eget prestegjeld 1ste juli 1879 og eget herred ved kongelig resolution af 6te mars 1885.
Størrelse og indbyggertal.
Nedre Eker er beliggende mellem øvre Eker paa den ene side og Lier og Skoger samt Drammens by paa den anden. Det utgjør 109,07 km2 med 3470 indbyggere hvilket giver omtrent 32 indb. pr km2. Det er det tættest befolkede herred i amtet.
Levevei.
Af herredets mandlige befolkning er 185 optaget med jordbrug og fædrift. Af disse er 120 selvstændige gaardbrugere og forpagtere. Leilendinger findes ikke. Af de øvrige er 4 husmænd. Af folk, beskjæftiget med fabrikindustri, er der 352. Af haandverkere og folk, der er beskjæftiget med smaaindustri, er der 147. Af sjømænd er der 4. Beskjæftiget med tømmerflødningen er 179. Af godseiere, rentenister og kapitalister er der 1 og af fattiglemmer 8.
Dissentere.
Af dissentere er der 57. Af disse hører 3 til lutherske frimenigheder, 24 er metodister, og 30 tilhører ikke noget troessamfund.
Formuen utgjorde i 1890 i nedre Eker pr individ 574 kr. og indtægten 126 kr.
Fabrik- og grubedrift m. v.
I nedre Eker findes følgende fabriker: 1 kalkfabrik med 26 arbeidere, 2 dampsage med 72, 1 vandsag med 13, 1 spiger- og valseverk med 78, 1 spinderi med 79, 3 tegleverker med 118, 2 potterier med 6 og 2 møller med 9 arbeidere.
Grubedrift findes for tiden ikke i nedre Eker. Derimod har her tidligere været drevet gruber. I Bremsegruben paa grensen av Jarlsberg finder der bly, og paa den nordlige side af elven i aasen ovenover Møllenhof er der kobbererts. Lenger mod øst ligeledes paa nordsiden ligger Aaserud jerngrube, der dreves for Eidsfos jernverks regning til henimod midten av dette aarhundred – og maaske senere – drevet Narverudgruben, Magnetgruben og Dorotheagruben og fl. paa elvens sydside. Førøvrigt har der i den søndenfor Drammenselven liggende aas for endel aar tilbage været drevet et betydelig antal skjærp baade paa kobber, bly og jern.
Paa Møllenhof blev der – ifølge «Beskrivelse over Eker af en bonde» – i 1737 anlagt en grynmølle og i 1768 en oljemølle og et sæbesyderi. De er nu forlægst nedlagt. En oljefabrik, der for endel aar siden anlagdes høiere oppe ved elven, er nedbrændt. Paa Langesøen blev der i Kristian den fjerdes tid anlagt et saltkogeri, der dog nu forlængst er nedlagt.
Ved Krokstadelven, hvor der nu findes et spigerverk og ved Solbergelven, hvor der er et spinderi, har der ogsaa tidligere været lignende fabrikke. I 1840 havde disse indretninger imidlertid ikke været i drift i de sidste aar.
Paa Vines og Ulverud nord for Drammenselven er der et par stehuggerier.
Af meierier er der ett i Mjøndalen.
Topografi.
Nedre Eker er en flad, veldyrket dal. Paa nordsiden er aaserne bratte – paa sine steder saa bratte, at de giver kun plads for en sparsom trævegetation. paa sydsiden er de lavere og har mildere skraaninger. Bebyggelsen holder sig i regelen i den flade dalbund nede ved elven eller paa en lav terrasse ovenover denne. Mange gaarde, navnlig paa sydsiden, er udsat for elvebrud og oversvømmelse. Enkelte steder paa nordsiden, navnlig ved Krokstadelven og Solbergelven, gaar dog bebyggelsen temmelig høit opover aasen. Ved kirken snevrer dalen sig ind til et trangt pas, idet der paa sydsiden skyder sig frem en mæktig, skogbevokset moræne, der naar helt frem til elven, medens ogsaa fleldet paa nordsiden næsten naar ned til elven. Fjeldene har paa dette sted bratte, næsten lodrette styrtninger.
Høydeforholdene fremgaar af følgende maal:
Nord for dalen:
Solbergaasen ………………………………………………536 m
Langevandsaasen ……………………………………….. 521 m
Vranglevand ……………………………………………….456 m
Langevand …………………………………………………. 476 m
I dalen:
Vines …………………………………………………………. 11 m
Aaserud ……………………………………………………….. 16 m
Solberg …………………………………………………………. 18 m
Møllenhof sag ………………………………………………….11 m
Stenberg …………………………………………………………15 m
Korvald paa sydsiden høit over elven ……………………..94 m
Syd for dalen:
Hage tjern …………………………………………………….. 171 m
Som regel ligger gaardene – som man ser – mellem 10 og 20 meter over elven. De høieste toppe rager paa nordsiden mellem 500 og 550 meter op over dalen. For sydsiden haves intet maal; men toppene er her sandsynligvis noget lavere. Toppene rager paa aasen nord for dalen ikke mere end 50 a 100 meter op over platauet, hvis man regner Vranglevand for repræsentanter for dette.
Elve.
Drammenselven løber i nedre Eker med jevn strøm. Den danner flere øer. Mellem Fallagsøen og gaarden Stryken paa sydsiden er den grund.
Den modtager følgende tilløb: Krokstadelven, der udspringer paa grensen af øvre Eker og falder i Drammenselven nedenfor Krokstad. Længde 8 km.
Ved Krokstadelven ligger en mølle og et spiger- og valseverk, og der bygges for tiden en cellulosefabrik.
Solbergelven, der udspringer nordøst for Solbergaasen og falder i Drammenselven nedenfor Ulverud. Længde 6 km.
Ved Solbergelven lgger et sagbrug, et spinderi, et teglverk, to mindre møller og en liden valsemølle.
Solbergelven har faaet det meste af sit vand ved kunstig opdæmning. Har skal tidligere kun have flydt en liden bæk, idet hovedvandmængden haver haft sit afløb i Lier. At saa tilfældet, kan man se af en fordæmning, ved hvis borttagelse vandet igjen vilde faa sit naturlige løb til et vasdrag, der fører til Lier. Afløbet til Solbergelven er mineret gjennem fjeld. Den nævnte fordæmning eksisterede allerede i 1627. Den udelukkende eiendomsret til Solbergelven er ogsaa i sin tid ved dom tilkjendt Solberg gaard. (jeg stusset litt over dette, men det var jo ikke så langt til Lier på den tiden idet Åssiden jo var en del av Lier helt til 1951).
Bremsenelven, der falder i Sandebugten, har sit udspring og lidt af sit løb i nedre Eker.
Vande. Af de talrige vande paa aaserne paa begge sider af dalen har intet nogen betydelig størrelse. Glitrevand hører kun for en mindre del til nedre Eker.
Fisket. Vandene skal ikke være meget fiskerige. Abor, ørret, sik, kolmund, aal og karuds skal være de almindeligste fiske. I Drammenselven findes der lidt laks.
Kommunikationer. (Jernbanen er ikke omtal her.)
- Hovedvei: Fortsættelse af hovedveien paa Drammenselvens østre side fra Liers grænse paa aassiden til øvre Ekers grænse. Den er adskillig bedre end inden Lier.
B. Bygdevei: Fra skogers grænse vest for Strømsø om Mjøndalen til øvre Ekers grænse. Den følger Drammenselvens venstre (høire) side, passerer jernbanelinjen i plan ovenfor Daler gaard og fører derefter i store bakker over Rygkollen forbi Mjøndalen jernbanestation – hvortil fører en privat vei – og videre frem til herredsgrensen ved Nedberg. Ved nedre Ekers kirke er der ansat sundmand for persontrafik over elven.
Paa Drammenselven gaar der dampskib nedover til Drammen.
Om «Merkelige gaarde og steder» – (i dette avsnittet har jeg utelatt en del).
Nedre Eker kirke er en tømmerkirke, der rummer 700 mennesker og er bygget i 1860.
Gaarde fra vest mod øst:
Syd for Drammenselven:
Skalpe (skreves i begyndelsen avf 16de aarhundred Skalpeid; skalp betyder i det gamle sprog sverdskede).
Grav.
Skramnes (første del antagelig et elvenavn)
Krok.
Viken, nordre og søndre.
Solløs
Mjøndalen (skreves i 1417 Miulnædalen, af mjølna, en kornmølle). Her bor der 690 mennesker.
Her ligger en kalkfabrik, to dampsage og to potterier, og der er under bygning en cellulosefabrik.
Daler, nordre og søndre. I 1593 to fuldgaarde.
Narverud , søndre, mellem og nordre (af mannsnavnet Narve). i 1593 tre fuldgaarde. Udenfor Langøen ligger et teglverk.
Nord for Drammenselven:
Krokstad. Ved Krokstadelven bor der 430 mennesker.
4 a 5 km ovenfor Krokstad løber Svartebækken under jorden i en strækning af omkring 100 meter. Straks efter at bækken har forladt Svarttjernet, forsvinder den under jorden og kommer først frem igjen noget over 100 meter nedenfor. Man kan verken komme ind langs med elven paa det sted, hvor den atter kommer frem; men ved at klyve nogle meter op over den bjergknaus, hvorfra elven kommer frem igjen, finder man en stor aabning i klippen. Her kan man gaa ind og træffer straks indenfor aabningen bækken, som følger hulens bund. I begyndelsen er hvælvingen meget rummelig; men den snevres efterhaanden ind og er opfyldt med nedstyrtede blokke og klippebroer. Man maa møisommelig klatre frem mellem klipperne og stenene, der er takkede og skarpe som et grovtandet rivjern. Der er hist og her en hel labyrint af smaagange mellem denne underjordiske ur. Snart er man ved siden af bækken, snart er man ovenover den og hører den under sig og skimter den ogsaa mellem klippeblokkene. Paa enkelte steder er gangene saa trange og lave, at man maa krybe frem; paa andre steder vider de sig ud, saa man kan gaa opreist. Allerede 20 a 30 m fra indgangen taber man ethvert glimt af dagslyset. Fortsætter man, kommer man ud paa den modsatte side af bjergknausen gjennem et hul, der ligger nogle meter nedenfor det sted, hvor bækken forsvinder under jorden. Den har øiensynlig ført løbet ind i klippen gjennem dette hul.
Dette er – saavidt mig bekjendt – det eneste underjordiske vandløb i Buskerud amt. Det minder meget om de underjordiske elve i Nordland. Som i flere af disse er stenene i mundingen af hulen dækket af et fint, hensmuldrende støv.
Eknes nordre og søndre (gammel form Eikines, et egbevokset nes) I 1593 to fuldgaarde.
Møllenhof (rimeligvis den samme gaard som i 1593 kaldtes Borge). Største brug er prestegaard.
Solberg. I nærheden, ved Solbergelven, bor der 350 mennesker.
Fra Solbergaasen har man et glimrende overblik over hele Ekerdalen med Fiskum og Drammen by. Man ser fremdeles mod syd og øst sandebugten, Kristianiafjorden udenfor Holmestrand samt Nesoddlandet. I klart veir skal man kunde se Skrim, Jonsknuten, Gaustad, Lifjeldene, Blefjeld og Norefjeld. Mot nord lukkes udsigten af aaserne i Modum og Liers Finmark.
Det heder, at der etsteds i aasen paa disse kanter langt tilbage i tiden skal have været drevet etn sølvgrube af private.
Ogsaa paa aaserne paa den motsatte side av elven har det i fortiden været drevet sølvgruber af private.
Fallagsøen (ordets andet led vistnok lag i betydning af fiskeplads, sted, hvor man lægger garn; første led kan være fald, jordfald; «fallaget» turde altsaa betyde fiskepladsen ved jordfaldet).
Øen.
Aaserud (maaske Asulfrud, d. e. Aasulfs ryddning).
Vines, nordre, store og lille (i 1391 Vidænæs; kan komme af vidr, skog, eller af viðr, vidstrakt, altsaa enten skogneset eller det vidstrakte nes). I 1593 to halvgaarde og en fjerdinggaard.
I nærheden findes der et par stenhuggerier.
***
(I dette avsnittet savner jeg gårdene på Steinberg. På nordsiden av Drammenselva savner jeg Gårdene Temte, Korshorgen, Horgen, Stenberg og Brekke.)
eikerbygda 